Kennel Pitch- Black-Thy
B- kuldet blev født d. 25/12 2008
Han hunden der far til vores hvalpe er: Fågeltorps Rocky Roskarl
Pia Willert har været sød at skrive lidt om Rocky:
Rocky bruges til markprøver indenfor Retrieverklubben forår/sommer/efterår og opsamlingsjagter om vinteren.
Han blev bedste hund til Brugsprøven og er også blevet Bedste hund i Unghundeklassen. Lige nu stiller vi i Åben Klasse.
Han har altid været nem at dressere og er meget opmærksom på mig som fører.
Samtidig er han viljestærk og ivrig efter at arbejde, hvilket har givet nogle rigtig gode apporteringer og eftersøgninger på jagt. Han er rolig på post (ved mig som fører), men har fuld fart på, når han arbejder/apporterer.
Det er rigtig godt på markprøver og jagter, samtidig med, at jeg kan stole på, at han bliver siddende indtil jeg siger "apport".
Herhjemme er vores flattere en del af familien. Rocky er altid glad og er den legesyge af vores to flattere. Han elsker at hjælpe, når jeg hænger vasketøj op. Han samler altid fluks tøjklemmer op fra gulvet, hvis jeg taber dem og afleverer dem til mig eller hjælper med at bære bøjler fra klædeskabet ned til tørresnoren, når Kaspars skjorter skal hænges til tørre. Han er helt igennem en kærlig flat og går ikke af vejen for at kæle. Men ellers slapper han gerne af med sin familie.