Kasper

Kasper vores første hanhund


Kasper købte jeg ved en kennel ved Vemb i december mdr. 2003. Han er en meget arbejdsivrig

og elsker at arbejde for mig og sammen med mig. Jeg hentede ham da han var 11 uger, og så begyndte jeg at træne med ham. Jeg har hele tiden været klar over, at Kasper ville jeg bruge til konkurrence i DcH- dansk civil hundeførerforening. Der skal man bruge sin hund til mange forskellig ting som: lydighed ( fri ved fod, sid, dæk, stå, spring, apport) fremadsendelse, rundering, frit søg og spor. Jeg synes ,det er dejligt at bruge hunden til mange forskellige ting.

Og i alle øvelser er det vigtigt, at der er styr på lydigheden.


Kasper er rigtig godt til frit søg, rundering, apport og spor. Han synes lydigheden er lidt kedelig,

da det går lidt langsomt, men det går rigtig fint. Der er ingen tvivl om at Kasper meget gerne vil

lave noget med lidt mere fart på. Jeg synes, det er meget fascinerende at lave næsearbejde med mine hunde. Jeg synes, det er imponerende, hvad de kan med deres næser.

Så det bruger jeg meget tid på, og det er jo lige noget for en flatcoat


Kasper og jeg var med til dm i DcH i 2005, det var en rigtig stor oplevelse. Det skal dog siges,

at det absolut ikke var en konkurrence med særlig meget held for os. Men man kan jo ikke

være i topform et helt år, og i september måned må vi nok sige, at Kasper var ved at være

lidt træt af at være på farten sammen med mig til konkurrence næsten hver weekend.

Men det, der gør det sjovt at træne med dyr og dyrke konkurrencesport med dem er, at der

er flere ting ,som skal gå op i en højere enhed. Og så skal det nok også lige siges, at jeg hentede

en tæve på 1 år og 4 mdr. 14 dage før dm., så der var sket meget i det lille hus de sidste dage

op til konkurrencen. Da vi kom hjem fra dm., var den lille dejlige tæve kommet i løbetid, så

måske ikke så mærkeligt at Kasper havde mange andre ting i hovedet denne weekend!


Kasper måtte vi tage afsked med i vinteren 2011.

 


Kasper